Billetterne til årets tarteletfestival på DOK5000, på Odense Havn, er sat til salg. Tidspunktet for festivalen er d. 23.maj kl 18.00-02.00. Billetpris er kr 279,-. Christian spørger på medlemmer der er friske på at deltage i tarteletfestivalen, således man kan bestille bord sammen. Odense Tarteletfestival er et fantastisk event med velsmagende tarteletter i mængder der kan få selv den bedste og sejeste mavehud til at give efter. Stemningen er uovertruffen fantastisk og med linde strømme af flydende varer, så burde der også være energi til at betræde dansegulvet, til den gode traditionelle danske musik, som lyder fra scenen og samtidig deltage i fællessangen som kan høres flere gader væk. Er man frisk, så kontakt Christian på: chr.raev@dnul.dk. Dette er en oplevelse man bør give sig selv, for udover den fantastiske stemning, så optræder flere danske koryfæer såsom: Johnny Reimar, Sweethearts, Sigurd Barret, Helm Trio.