Blog Image

Nordfyns Kultur Forening

Nordfyns Kultur Forening

*-*-*-*-*

Generalforsamling 2015

Aktiviteter Posted on Thu, April 23, 2015 10:58:26

Generalforsamlingen forløb med ordstyrer, Hr Sørensen, i god ro og orden. Referat fra generalforsamlingen slås op på hjemmesiden, når dette fremligger fra bestyrelses side af. Det skal dog siges at der ikke var de store dramatiske udvekslinger på bestyrelsesposter, suppleanter, revisorer mm. Alle der var på valg, modtog genvalg og blev genvalgt. Nedenunder et par billeder fra aftenens løsslupne arrangement.



Veteraner på havnen

Aktiviteter Posted on Fri, July 18, 2014 08:35:16

Her er der ikke tale om enkelte af foreningens medlemmer som har en del år på bagen, men derimod om veteran køretøjer der tirsdage, sommeren igennem, gæster havnen i Bogense. Her kan man så beskue disse fantastiske køretøjer fra en tid, hvor alt ikke var en kopi af hinanden, men hvor bilen havde sin egen charme og sit eget look. Kig forbi og støt op omkring arrangementet, således der fremadrettet forsat vil komme lignende arrangementer.



Jazz festival

Aktiviteter Posted on Fri, July 18, 2014 08:28:19

Første week-end i august afholdes den årlige jazz festival i Middelfart. Der vil være masser af store velrenommerede jazz navne at spotte, blandt andet en af foreningens medlemmer vil optræde på de skrå brædder i forbindelse med festivalen. Tom Folting og The Hot Society Orchestra vil lørdag morgen d. 2.august spille frækt og forførende jazz i det store telt på havnen. Ude over Tom og venner, så vil blandt andet også følgende optræde ved jazz festivalen: Stig Rossen-Kansas City Stompers-Blues Brothers Souvenir Show-JR`s Bigband med James Sampson og mange mange andre. Man kan, hvis man kigger forbi, tilkøbe sig en velsmagende brunch platte til ganske fornuftige penge og indtage denne til lyden af den velklingende jazz. Tjek på : www.fezztival.dk



Jazz på molen

Aktiviteter Posted on Fri, July 18, 2014 08:20:57

Lørdag, d. 19.juli, mellem kl 14.00-17.00 vil jazz tonerne lyde på Vestre Mole i Bogense. Her vil orkestret The Old Jazzmen, sørge for at bløde musikalske toner vil lyde over Vestre Mole. Kom og støt op omkring arrangementet, til fordel for det gode skib Castor, og få i samme forbindelse en god oplevelse med i bagagen. Der serveres øl og vand fra fad, og med muligheden for tilkøb af lidt spiseligt, så er stregerne kridtet op til en fornøjelig lørdag på molen i Bogense.



Stiftende generalforsamling

Aktiviteter Posted on Thu, April 03, 2014 15:09:28

Fredag d. 11.april, kl 18.00 vil der blive afholdt stiftende generalforsamling. Der vil ved lejligheden blive serveret lidt æggekage og hvem ved………..måske en lille skarp dertil. Nordfyns Kultur Forening er til fremme af “god naboskab”, “gamle dyder” og så at fremme kulturen på Nordfyn og give flere, uanset alder, køn eller nationalitet, muligheden for oplevelse af et bredt spektra af kultur muligheder. Vi ønsker også at foreningen “ser lidt ud af boksen” og får oplevet lokal kultur og også kultur udover det lokale.